Er du af den opfattelse, at kaos er opskriften på usikkerhed og dårlig trivsel i organisationen? Klare retningslinjer skaber orden, og orden skaber tryghed. Men hvad nu hvis lidt mere kaos er det, I har brug for lige nu?
Balancen mellem orden og kaos
Balancen mellem orden (kosmos) og uorden (kaos) har stor betydning i den nordiske kosmologi. Det siges, at kampen mellem de to hele tiden udkæmpes i det allermindste og i det allerstørste. Kosmos skabes af kaos, og kaos truer hele tiden. Men kaos er også med til at sætte skub i verden, der ellers ville falde i dvale. Verden bliver på den måde til i mødet mellem modsætninger.
Inden for flere Østens trossystemer er Tao (eller Dao) universets underliggende naturlige orden. Tao betyder ’vej’ på kinesisk, og ’den rette vej’, middelvejen, leves i balance mellem yin og yang. Yin og yang repræsenterer det mørke og det lyse, nat og dag, det feminine og maskuline. Altings iboende dualitet.
Intet kan eksistere uden orden. Intet kan opstå uden kaos. (Einstein)
Ledelse handler om balance
Nogle tiltrækkes af kaos og foretrækker at leve livet – også arbejdslivet – på kanten af det kendte og forudsigelige. Alt andet opleves som kedeligt og uden dynamik. Andre foretrækker orden og søger ro og stabilitet gennem struktur og systematik som en måde at bevare kontrollen over alt det uordentlige, uorganiserede og ustyrlige.
Som leder er du nødt til at kunne tilgodese begge behov men også være opmærksom på at balancere organisationen mellem de to yderligheder. Efter en længere periode med usikkerhed og kaos vil der være behov for at trække mod orden og stabilitet. Og at trække mod mere kaos, når energien stagnerer i organisationen, så kontakten til det kreative og innovative kan genskabes eller opretholdes.
Ud af kaos kommer orden
Én af de centrale pointer i kompleksitetsteorien anført af Stacey er, at uligevægt kan betragtes som en kilde til spontan ordensdannelse. Dette paradoks, hvor uorden leder til orden, var et brud med det herskende videnskabelige paradigme, hvor orden var synonymt med en tilstand af ligevægt.
Kompleksitetsteorien fremhæver også uligevægt som en produktiv faktor i systemers, og hermed også organisationers, udvikling. En organisation i absolut ligevægt er uegnet til at udvikle sig. Ifølge Stacey er et system i ligevægt udynamisk og uvirksomt. I et sådant system vil der ikke være modgående eller konkurrerende kræfter på spil, som skaber fremdrift og videre udvikling. Modsat vil et system i uligevægt, og som befinder sig i en situation af ustabilitet, være foranderligt og selvforsynende. Teorien gør dermed op med forestillingen om, at organisationer kun er effektive og i fremgang, når de er i en tilstand af ligevægt og balance.
Men organisationen kan også tippe over i destruktivt kaos, anarki og opløsning. Det er betydningen af at være på kanten af kaos, i en tilstand af samtidig stabilitet og ustabilitet, en tilstand af kreativ uro. Der er ikke en optimal måde at gøre tingene på, men refleksion og dialog vil give medarbejdere og ledere mulighed til at udtrykke sig, og det vil kunne give organisationen et større potentiale for at komme ind i et positivt fremfor i et negativt udviklingsmønster.
At holde balancen i forandring
Det siges, at alting er i forandring, intet er konstant. Og forandringer vil altid flytte os ud af vores komfortzone. Udviklingsprocesser i organisationer har til formål at skabe ønskede forandringer og vil derfor pr. definition altid give psykologisk ubehag i mere eller mindre grad. Hvor meget vil afhænge af dine psykologiske præferencer og din erfaring med at være i forandring, men den vil altid være latent til stede i forandringsprocesser.
Som leder er din opgave at have en del af din bevidsthed rettet mod, hvad organisationen har brug for ift. balancen mellem kaos og orden. Det er ikke realistisk at forestille sig, at man som leder kan holde organisationen i balance hele tiden (og heller ikke ønskværdigt ifølge Stacey), men man kan have en særlig opmærksomhed på, hvad ens egen præference er, så den ikke får overtaget, og ikke mindst en opmærksomhed på medarbejdernes præferencer, så man møder dem i det psykologiske ubehag, hvad enten de drages mest af kaos eller orden.
Tid til refleksion:
- Hvor befinder din organisation sig i balancen mellem kaos og orden?
- Hvor har du det selv allerbedst?
- Er der medarbejdere i din organisation, der lige nu har særligt behov for din opmærksomhed, fordi de er langt uden for egen komfortzone?
- Er der behov for at rykke på balancen mellem kaos og orden for at nå de fastlagte mål?
Læs mere:
Ralph D. Stacey og Chris Mowles, Strategic Management and Organisational Dynamics. The challenge of complexity to ways of thinking about organisations, 7. Edition, Pearson, 2016
Chris Mowles, Ledelse i usikkerhed. Arbejdslivets daglige kompleksitet og paradokser, Dansk Psykologisk Forlag, 2017