Morgendagens ledelse kræver en ny bevidsthed. Vi skal oplære nye kompetencer og aflære gamle. Regenerativ ledelse er et skift fra at se organisationen som en maskine til at se den som et levende system, og det forudsætter et indre skift.
Det er en fascinerende men også udfordrende tid at være leder. Mange markante skift i vores omverden påvirker den måde, vi arbejder på, og det formål og den mening vi bringer til vores organisationer. Samtidig oplever vi stadig hyppigere systemchok som COVID, klimakrise, masseimmigration, regionale krige, mv. Der kaldes på nye ledelseskompetencer for at kunne være en effektiv leder i denne virkelighed.
At være regenerativ
At lede regenerativt betyder at se på organisationen som en levende organisme, og kernen i dette er en ledelsesbevidsthed, der er mere i harmoni med livet. Det medfører at tage ved lære af naturen og inddrage naturens principper i måden at lede organisationer på.
At være regenererende betyder, at man skaber de betingelser, der er befordrende for, at livet kontinuerligt kan forny sig; at man skaber mere liv, end man tager, og at man kan overgå til nye former og blomstre midt i stadigt skiftende livsvilkår. (egen oversættelse af Laura Storm, 2023)
Livet har en indbygget trang til at lære og vokse. Det samme gælder for levende organisationer, og det er lederens opgave at tappe ind i denne energi og kultivere læring og udvikling i alle dele af organisationen.
Fra mekaniker til gartner
Det gamle ledelsesregime ser på organisationen som en maskine, hvor man kan optimere på enkeltdelene og primært har en lineær og kortsigtet tilgang til organisationens processer. Regenerativ ledelse er derfor et fundamentalt skift fra den traditionelle, mekanistiske ledelsesteori, som mainstream ledelse har rod i. Det regenerative paradigme kalder på ledere, der ser organisationen som en helhed i tæt samspil med omverdenen og evner at stå i uforudsigelighed, ustabilitet og kompleksitet.
Det kræver, at lederen er i stand til at skifte ledelsesstil efter behov: Kalder organisationen lige nu på retning og fokus? Eller kaldes der måske i højere grad på at mærke ind i kompleksiteten og være med medarbejdernes usikkerhed og tvivl? Regenerativ ledelse kræver derfor ledelseskompetencer som tålmodighed og fleksibilitet: Tålmodighed til at iagttage, hvad der er på vej til at vokse frem lige nu både i vores omverden og organisation, samt fleksibilitet for at kunne tilpasse os det nye.
Lederens opgave bliver at kultivere og frisætte medarbejderne til selv at løse opgaverne uden, at lederen skal træde til og beslutte vejen frem. For at evne det, skal vi som ledere arbejde med vores kontrolbehov og kunne stå i angsten for at slippe kontrollen med tillid til, at medarbejderne har de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige beslutninger i dagligdagen.
Fra præstation til regeneration
Paradigmeskiftet betyder altså et skift i ledelsesbevidsthed fra fokus på præstation med en kontrol-styrings dynamik til et fokus på levende systemer og en regenerativ sanse-respons dynamik. Det er en ’refleksion-mens-vi-kører’-tilgang, som er en fundamentalt anderledes psykologisk energi end den traditionelle problemløsningstilgang.
Dette skifte betyder derfor en kultivering af lederkompetencer som ud over tålmodighed og fleksibilitet også omfatter nærvær, autensitet og tillid. Med andre ord: Lederen lærer ’at surfe på kanten af kaos’ – at skabe og holde rum, at transformere spændinger samt at lære og vokse i takt med andre. På den måde frigøres den kreative kapacitet hos alle i organisationen.
Ledere skal opøve og kultivere en indre sensibilitet i forhold til de nye ledelseskompetencer, for forskningsresultater tyder på, at ledere, der er i stand til at sanse ind i og arbejde med livets emergerende og evolutionære dynamikker, er bedre klædt på til at lede det 21. århundredes fremtidsgearede organisationer (Laloux, 2014). Fremtidsgearede organisationer er ikke overlevelsesorienterede (håndtere, reagere, fastholde) men trivselsorienterede (skabende, lærende, udviklende).
Det er først og fremmest et indre skift mere end en lineær proces, hvor vi krydser af undervejs. Det er en proces, hvor man skal blive mere bevidst om gamle vaner samtidig med, at man tålmodigt øver sig på nye. Desuden kræver det, at lederne gøder organisationens kulturelle jord, så hver person kan trække næring fra hverdagens interaktioner efterhånden, som de lærer og tilpasser sig. (egen oversættelse af Giles Hutchins, 2022)
Fremtidens ledelse kalder på gartnere og ikke mekanikere.
Tid til refleksion:
- Hvordan frisætter vi medarbejderne til at gøre det, de er bedst til?
- Hvordan får vi skabt mest mulig selvorganisering her i organisationen?
- Hvilke gamle vaner skal jeg have aflært, og hvilke skal tillæres?
- Hvordan har jeg det personligt med at slippe kontrollen?
Hvis du er nysgerrig på at læse mere om regenerativ ledelse:
Giles Hutchins (2022), Leading by Nature. The process of becoming a regenerative leader. Wordzworth
Giles Hutchins & Storm, Laura (2019), Regenerative Leadership. The DNA of life-affirming 21st century organizations. Wordzworth (udkommer til august på dansk på Forlaget Dafola)
Læs også:
Fremtidens ledelse er regenerativ
