Din første tanke er måske, at humor og ledelse er to emner langt fra hinanden. Eller måske ikke? Brug af humor kan indgå som et vigtigt redskab i effektiv ledelse. Studier viser, at ledere bruger humor til at opnå tre mål: Mindre stress på arbejdspladsen, øget forståelse for ledelsens beslutninger samt øget motivation blandt medarbejderne.
Humor starter i hovedet
Når vi griner, udløses en række signalstoffer til hjernen, og de kan alle spores tilbage til hjernens ”lykkestof” dopamin. Lykkefølelsen får os til at lagre den gode oplevelse i vores hukommelse og søge mere af det samme. n Men latter er ikke en entydig positiv ting. Det er faktisk en reaktion på et udfald, der er det modsatte af det forventede. Det er f.eks. tilfældet med den klassiske vittighed, hvor der lægges op til et bestemt udfald og et andet opleves. Det udløser en slags skrækreaktion. Vi griner altså, når der er markant misforhold mellem den forventede og oplevede pointe – så længe det ikke er truende. Humor er derfor også et socialt fænomen, fordi megen humor stammer fra en overtrædelse af, hvad man er enige om er socialt eller kulturelt acceptabelt.
Humor adskiller – og samler
Humor har to basisfunktioner: At samle og adskille. Ledere kan med fordel anvende humor til at adskille eller differentiere deres organisation eller afdeling fra andre, og her fungerer humoren til at opstille modsætninger mellem grupper eller synspunkter og skaber derfor en fællesskabsfølelse mellem medarbejderne. Det kaldes også humorens paradoks.
Humoren kan også skabe identifikation mellem lederen og organisationen. Den leder, der f.eks. formår at udvise selvironi og grine af sig selv bliver lettere at identificere sig med som menneske, hvilket skaber en udlignende effekt mellem leder og medarbejder, der igen medvirker til at styrke følelsen af fællesskab samt forståelsen for ledelsens beslutninger.
Humor som ventil for frustrationer
Gennem latter kan man få afløb for tanker og følelser, der normalt er tabubelagte. Freud kaldte det en ”psykisk ventil”. Vi bruger humoren til at sige det, vi føler, vi ellers ikke kan sige. Med humoren kan vi gøre det med et glimt i øjet, så det ikke falder så hårdt ud. På den måde kan humor også medvirke som en stress-forløser på arbejdspladsen, hvor en presset situation kan forløses med en kvik bemærkning og på få sekunder ændre stemningen i lokalet.
Den leder, der giver plads til, at medarbejdernes frustrationer udløses gennem humor, undgår i højere grad at frustrationerne får uhensigtsmæssige udløb. Brug med omtanke Vi ved det godt, men glemmer det ofte: Humor kan misforstås og skal derfor bruges med omtanke – og især den danske forkærlighed for ironi og sarkasme kan give helt utilsigtede resultater. Derfor skal en leder altid være ekstra opmærksom på, om budskabet modtages efter hensigten og tage ansvar for at misforståelser straks korrigeres. Humor er situationsbestemt: Noget er sjovt i nogle sammenhænge og det stik modsatte i andre. Det kræver derfor en god situationsfornemmelse og sans for timing. nI sidste ende handler det, som så meget andet, om balance. På den ene side kan humoren være forløsende og på den anden side negativ og nedgørende. Det er en klar ledelsesopgave at sikre en god balance i brug af humor på arbejdspladsen. Anvendelse af organisationens værdisæt til at italesætte denne balance er en god mulighed for at levendegøre værdierne. Hvad enten det f.eks. drejer sig om værdien respekt, ansvarlighed eller fællesskab, så kan de bruges som eksempler på, at negativt anvendt humor ikke er i overensstemmelse med organisationens værdier.
Tid til reflektion
- Er I gode til at grine på din arbejdsplads?
- Har I medarbejdere, der slipper afsted med at anvende humor på en nedgørende og uhensigtsmæssig måde?
- Hvad kan du evt. gøre for at give mere plads til et godt grin i hverdagen?
Læs mere
Meyer, John C. (2000), ”Humor as a Double-Edged Sword: Four Functions of Humor in Communication”, Communication Theory, no. 10 nPersson, Charlotte P. (2013), “Hvorfor griner vi?”, Videnskab.dk
