Den ’rigtige’ leder forstås ofte som hende eller ham, der aldrig bryder sammen og udøver sin lederrolle så afbalanceret, at vedkommende både kan løse opgaverne perfekt og har et team, der er i kontinuerlig trivsel og udvikling uden samarbejdsproblemer.
Alle kan bryde sammen
Modsat hvad mange tror, så er resiliens er ikke kun et spørgsmål om disponering og personlighed men også om belastningen i sig selv. Belastningspsykologi er et overordnet begreb for situationer, der belaster mennesker, og de reaktioner, der opstår, når et menneske har været udsat for en belastning i enten privat eller arbejdsmæssig sammenhæng. Reaktionerne kan spænde fra belastningstilstande som stress og udbrændthed til egentlige psykiske lidelser som depression og PTSD.
Det er en myte, at det kun er særligt ’skrøbelige’ eller ’svage’, der kan opleve at bukke under for pres og bryde sammen. Også den ’stærke’ person kan blive psykisk overbelastet. Den herskende opfattelse af ledere som særligt resiliente personer, der kan modstå et stærkere pres end andre, er ikke kun forkert men også skadelig for den enkelte og organisationen som helhed.
Håndtering af magtesløshed
Ledere har magt – og dermed også et ansvar, så det er naturligt at føle skyld, hvis man ikke oplever at kunne leve op til ansvaret. Det afgørende er, hvordan denne afmagt håndteres. Ledere vil ind imellem være i situationer, hvor de er reelt magtesløse og ikke kan ’fjerne’ medarbejderens problem. Når vi som ledere er magtesløse, men ikke står ved det, kan skyld og skamfølelser ødelægge evnen til at være nærværende overfor den medarbejder, der har behov for hjælp. Afmagt er den væsentligste og mest udfordrende følelse at kunne rumme for en leder. Hvis man som leder ikke kan håndtere at være afmægtig, så risikerer man at understøtte myterne om den usårlige og almægtige leder.
Ledelse i den bæredygtige organisation
Når der er balance mellem udnyttelse og beskyttelse af ressourcerne, som her skal forstås bredt som tid, økonomi og de faglige kompetencer, så er organisationen bæredygtig. Alternativet er mistrivsel, stresssygemeldinger og stor personaleomsætning. Bæredygtighed indebærer dermed en organisation, hvor medarbejderne oplever, at deres evner og erfaringer bliver anvendt, så deres indsats gør en forskel. Og det gælder selvfølgelig også lederne.
Som leder handler det om at være afstemt og i kontakt uden hverken at blive overinvolveret eller underinvolveret. Overinvolvering kan ske, hvis lederen identificerer sig følelsesmæssigt stærkt med den medarbejder, der har brug for hjælp og bliver smittet af medarbejderens følelser, så man momentant mister evnen til at tænke konstruktivt og også bagefter kan have svært ved det. Modsat handler underinvolvering om, at lederen distancerer sig følelsesmæssigt og risikerer at fremstå intellektualiserende, uberørt – nærmest følelseskold – eller utålmodig efter at komme videre.
Hvad kan man gøre?
En enkelt persons stress eller traumatiske oplevelse kan sprede sig til resten af organisationen, så det er vigtigt, at alle erkender og forstår, at håndteringen af situationen er et fælles ansvar. Forebyggelse handler om risikohåndtering. Det betyder, at lederteamet skal kunne identificere de forhold i organisationen, som øger og mindsker risikoen for overbelastninger.
Dertil kommer en god personalepolitik tilpasset organisationen, som har til formål at understøtte en stabil hverdag og forebygge og håndtere overbelastningssituationer og efterreaktioner i organisationen.
God ledelse er at være i kontakt med de svære følelser i sig selv og i andre, så man kan være nærværende i mødet med medarbejderne. Ledere skal ikke være superhelte men skal til gengæld være gode rollemodeller og gå forrest i at tage ansvar for håndteringen af særligt belastende situationer.
Tid til refleksion:
- Har I lavet en risikovurdering af jeres organisation?
- Har I en bæredygtig strategi i forhold til håndtering af overbelastninger?
- Er du en god rollemodel for dine medarbejdere?
Læs mere:
Høgsted, Rikke (2020). It takes a whole organization to prevent a trauma. Erhvervspsykologi. Volume 18. Nummer 1. marts 2020. S. 4-23.
Høgsted, Rikke (2019). Grundbog i belastningspsykologi – forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde.
