På den ene side har vi et spændende og stimulerende arbejdsliv med hurtigt tempo og masser af udfordringer, men på den anden side har vi en hjerne, der ikke er udviklet til at kunne følge med det høje tempo og de mange skift. Når vores hjerne bliver præsenteret for flere forskellige opgaver på samme tid, forsøger den at løse det hele på én gang: Den multitasker. Det du måske ikke ved er, at det gør dig mindre effektiv og produktiv – og skader din hjerne på længere sigt.
Vores opmærksomhed er under hårdt angreb
Vores hjerne er ikke ”programmeret” til vores nuværende arbejdsliv. Inden for en for en relativt kort tidsperiode er vi gået fra at skulle løse en opgave med ét værktøj ad gangen til at skulle håndtere emails, sociale medier, projektplaner, mv. Vi har taget håndarbejder- og industriarbejderhjernen med ind i den højteknologiske tidsalder, hvor vi dagligt bliver bombaderet med indtryk, informationer og krav til hurtig handling.
Myten om mulititasking
Nu er multitasking eller ”at have mange bolde i luften samtidig” jo blevet hyldet gennem flere årtier, men det er på tide at få gjort op med illusionen om, at multitasking gør os mere effektive. Stanford University gennemførte i 2009 et forskningsprojekt, der én gang for alle punkterede myten om multitasking.
Forskerne fandt ud af, at når vi multitasker, er vi mindre effektive, fordi vi bruger længere tid på opgaverne og leverer dårligere resultater med flere fejl. Vi har mindre overblik og fornemmelse for relevans, mindre fokus og mindre kreativitet og nytænkning. Til gengæld gør multitasking os mere stressede og påvirker vores arbejdsglæde negativt.
Endnu mere bekymrende er langtidseffekten af hjernens multitasking-reaktion. Vi er nemlig ved at miste evnen til at være opmærksomme, fokuserede og nærværende. Forskeren og psykologen Hallowel konkluderer på baggrund af flere års forskning, at ”moderne kontorarbejde og en stigende tendens til opmærksomhedsforstyrrelse gør produktive ledere til distraherede underperformere”.
Træn din opmærksomhed
Den gode nyhed er, at vi kan modvirke denne tendens. Rent neurologisk er hjernen som en muskel. Den kan trænes og styrkes til at fokusere opmærksomheden i det, vi gør og det, der er omkring os, hvilket giver større effektivitet og overskud i alle livets forhold – ikke kun på arbejdet.
Mindfullness-træning er et eksempel på neurologisk træning, som skaber en varig effekt. Derfor ser vi også flere og flere organisationer, der tilbyder ledere og medarbejdere mulighed for at arbejde med opmærksomheds- og nærværsfremmende tiltag, for på den måde at styrke vores evne til at fungere i det nuværende arbejdsliv og sætter os i stand til at gøre de rigtige ting i stedet for bare at gøre en masse ting – hurtigt.
Men du kan også bare starte med det helt simple og nemme: Fjern den funktion, der adviserer dig om indkomne mails, stil telefonen om, når du skal koncentrere dig om en opgave og luk døren.
Tid til refleksion
- Mens du læste dette, blev du så distraheret af indgående mails, telefonen, kollegaer eller andet?
- Blev din opmærksomhed grebet af distraktionen, så du lod dig afbryde?
- Før du læste dette, var multitasking da for dig et positivt eller negativt begreb?
- Oplever du jævnligt frustration over ikke at være lige så effektiv, som du kunne være, men har svært ved at se, hvad du kan gøre ved det?
Send en mail, hvis du vil høre mere om, hvordan I kan styrke evnen til at håndtere det stadig stigende pres på vores evne til at fastholde opmærksomheden på den forhåndenværende opgave på bekostning af effektivitet og produktivitet og ikke mindst … arbejdsglæde.
Kilder
Cognitive Control in Media Multitaskers, Eyal Ophir m.fl., NeuroImage august 2009.
Recovering from Information Overload. Derek Dean & Caroline Webb. McKinsey Quaterly 2011.
Overloaded Circuits: Why Smart People Underperform. Edward Hallowell, Harward Business Review 2008.
Læs mere
A wandering Mind is an unhappy mind. Killingsworht m.fl. Science 2010