Det er klart, at når det drejer sig om alvorlig fejlvurdering af egne evner, så kan fejlplaceret optimisme få fatale konsekvenser: Personer, der overvurderer deres svømmeegenskaber, overlever måske ikke stærk strøm eller store bølger, og ledere, der overvurderer deres beslutningsevner, kan skabe kaos i organisationen.
Visioner kræver optimister
At realisere visioner er en møjsommelig proces med usikkert resultat. Men vores samfund har stor fordel af det, der gennem vedholdenhed og risikovillighed opnås af visionære personer inden for områder som kunst, videnskab og teknologi. Realister handler med de produkter som flyder fra vedholdende innovatører. Eller som den irske dramatiker Georges Bernard Shaw udtrykte det: “The reasonable man adapts himself to the world; the unreasonable one persists in trying to adapt the world to himself. Therefore all progress depends on the unreasonable man”.
Personlig udvikling kræver risikovillighed
Det mennesker oftest fortryder, handler om ikke-udnyttede uddannelsesmuligheder, ikke-forsøgte karrierer, personlige relationer, der ikke blev vedligeholdt, risiko, der ikke blev taget, og at de i det hele taget ikke har være mere proaktive i selv at skabe deres livsforløb. Hvis man på arbejdspladsen eller i samfundet som helhed har for stort fokus på risikoen ved at have en optimistisk selvopfattelse, så fremmer det en konservativ tilgang til personlig udvikling: Realisme kan med andre ord hæmme udvikling, mens optimisme kan fremme udvikling.
Realistisk optimisme
Hvis vi ikke kun kikker på innovation og udvikling men også inddrager succes og lykke, så viser den seneste forskning dog, at det er balance mellem realisme og optimisme, der bør efterstræbes. Tidligere forskning viser, at optimister foretrækker tanker, der får dem til at føle sig godt tilpas. Pessimister har til gengæld et mere ”sandt” perspektiv på dem selv, og dette realistiske perspektiv kan nogle gange få pessimister til at lide af depression. Forskning har også tidligere konkluderet, at optimister har et bedre helbred og lever længere.
Dette modificeres med senere forskning på området, som stiller spørgsmålstegn ved om optimisme og pessimisme virkelig er i opposition til hinanden, som hidtil antaget. Det viser sig, at optimister kan opdeles i idealister og realister. Realistiske optimister har åbenbart tendens til at vælge korrekthed frem for selvpromovering, mens de urealistiske optimister foretrækker selvpromovering.
Den seneste forskning peger på, at mennesker, der har en realistisk tilgang til optimisme, er mere lykkelige og succesfulde. En realistisk optimist er defineret som en, der kikker på den lyse side af livet men har en realistisk opfattelse af den aktuelle situation og fremtiden. Realistiske optimister anvender deres realisme til at præstere godt på arbejde og til eksamener, mens deres positive udsyn sætter dem i stand til at undgå perioder med depression og hjælper dem til at spotte muligheder.
En undersøgelse blandt 200 universitetsstuderende viste, at realistiske optimister får bedre karakterer end deres mere fremadskuende medstuderende, hvilket indikerer, at de personer, der mangler et realistisk syn på sig selv, bilder sig selv ind, at de kan gøre det godt uden at arbejde hårdt.
Tid til reflektion
- Hælder du mest til optimisme eller realisme?
- Er din realistiske selvopfattelse en forhindring for din personlige udvikling?
- Er der optimister i din organisation, hvis muligheder for at skabe udvikling for virksomheden hæmmes af realisme?
Kilder
Albert Bandura, Self-Efficacy. The Exercise of Control (1997)
George Bernard Shaw, Man and Superman, Maxims for Revolutionists (1903)
www.livescience.com, This Personality Type Is Linked to Success and Happiness (2013) (med reference til Sophia Chous forskning omkring realistisk optimisme)