Vi har nogle gange så travlt med at forsøge at forudsige fremtiden, at vi glemmer betydningen af at tage vores erfaringer alvorligt.
De gode samtaler
Jeg har netop deltaget i en konference omkring kompleksitet og ledelse, hvor der deltog ledere og organisationskonsulenter fra hele verden med en fælles interesse i at forstå forandring i vores organisationer ud fra et kompleksitetsperspektiv. Som svar på spørgsmålet om hvilken ledelseskompetence, der er den mest betydningsfulde i en verden med kompleksitet og uforudsigelighed, svarede organisationskonsulent og forfatter Patricia Shaw: “At starte og føre gode samtaler om vores dagligdags erfaringer i de organisationer, vi er en del af”. Det lyder jo umiddelbart ikke så svært?
Mening er noget vi skaber sammen
I en tid hvor effektivitet, rationalisering og optimering er et ledelsesfokus i mange organisationer, så bliver den meningsfulde samtale om, hvad det egentlig er, vi går og foretager os, svær at skabe accept omkring og prioritere i hverdagen. Udfordringen er, at vi på den måde fratager os selv mulighed for at lære af vores erfaringer og af hinanden på en meningsfuld og bevidst måde.nn “Fortolkninger af fortiden påvirker vores forventninger til fremtiden, som igen påvirker fortolkninger af fortiden i den hele tiden interaktive nutid. Dette er den paradoksale, gentagne cykliske, non-lineære bevægelse i narrativ meningsskabelse” (frit oversat efter Patricia Shaw). Hvis vi tager os tid til at skabe mening sammen, kan vi løbende tilpasse os den komplekse verden, vi alle er en del af.
Myten om den alvidende leder
Vores evne til bevidst refleksion kan give os illusionen om, at en leder er en person, der kan se hele billedet og styre verden omkring sig i retning af organisationens mål. Dette syn på ledere som alvidende og almægtige forhindrer os i at anerkende, at ledelse oftere handler om at navigere i ukendt vand, på et skib, der ikke altid er toptunet til opgaven og en besætning, der sjældent 100 har den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til at løse opgaverne. Hvad gør man så? nHvis god ledelse handler om evnen til at skabe og føre meningsfulde samtaler, så skal vi måske i stigende grad træne ledere og medarbejdere i at føre og være i samtaler, hvor erfaringer tages alvorligt. Samtaler som man ikke på forhånd kender retningen af eller formålet med – ud over en fælles overbevisning om, at fremtiden er noget vi skaber sammen ved at skabe mening om det, vi foretager os sammen i vores dagligdag.
Tid til refleksion:
- Tager du dine erfaringer alvorligt?
- Skaber jeres samtaler i teamet, afdelingen og ledergruppen mening og retning?
- Hvordan kan du være med til at skabe mere meningsfulde og værdiskabende samtaler i din organisation?
- Hvad er dine personlige styrker i forhold til at føre meningsfulde samtaler?
Hvis du vil læse mere:
Shaw, Patricia, Changing Conversations in Organizations. A Complexity Approach to Change, Routledge, London and New York, 2002 At tage erfaringer alvorligt. Erhvervspsykologi, volume 14, nummer 4, december 2016, s. 24-33