Vækst og stabilitet - et paradoks

Helle Laursen d. 20. februar 2017

Vækst har længe været et af vores tids store paradigmer – vores måde at anskue verden på. Antagelsen er, at hvis der ikke er vækst, er det ensbetydende med tilbagegang. Ikke bare status quo, men reel nedgang. Vi oplever dog også en verden, hvor vi ser signaler på, at vi som mennesker ikke kan holde til at udsættes for konstante stimuli, samt at ikke alle trives ved at være i konstant udvikling. Langvarig stress, udbrændthed og depression rammer stadigt flere, og for mange ledere er det blevet én af de største ledelsesmæssige udfordringer at balancere kravet om vækst med hensynet til medarbejderne.

Udvikling eller disintegration

Ifølge musikeren, forfatteren og fysikeren Peter Bastian findes der et princip, der er aktivt overalt i kosmos. Det kaldes loven om entropiens vækst. Det går ud på, at når et sammensat system isoleres uden en ydre påvirkning, uden en drivende kraft, en gennemstrømning eller et spændingsfelt, så falder det fra hinanden i de lavere ordeners enheder, som det er bygget af. Systemet disintegrere simpelthen.

På samme måde fungerer samfund, organisationer og vores personlighed. Isolering medfører disintegration til løsrevne bestanddele. Samfundet bevæger sig mod mindre enheder, der samler sig om sig selv i nationalistiske, protektionistiske grupperinger. Organisationer opløser sig i enkeltdele, hvor den enkelte afdeling suboptimerer til gavn for afdelingen hvilket betyder, at organisationen som helhed ikke opnår de ønskede resultater.

Stabilitet uden stilstand

Samtidig med behovet for at modtage nye stimuli – at være i bevægelse – har vi brug for en samlende dimension i vores liv; en ydre mening, et fælles formål. Uden ydre mening disintegrere samfundet i enkeltindivider, hvor enhver er sig selv nærmest. Uden et fælles mål disintegrerer organisationer i subkulturer. En personlighed uden ydre mening disintegrerer i indre kaos, hvor alt er uprioriteret, hvilket indefra opleves som stress.

Vi reagerer forskelligt på forandring

For mange medarbejdere vil forandringer i forbindelse med f.eks. virksomhedsomlægninger, fusioner og outsourcing være en positiv mulighed for nye udfordringer, læring og udvikling. For andre kan det være direkte angstprovokerende, for der er helt sikkert mange sider af forandringsprocesser, der har potentiale til at virke stressende for den enkelte. Ifølge Jill Byrnit, forsker inden for komparativ og antropologisk psykologi, volder især opbrud i de sociale rutiner besvær. Det er dels til besvær for den enkelte medarbejder og kan resulterer i stress-symptomer og dels et problem for arbejdspladsen, hvor medarbejdernes modstand mod forandring besværliggør overgangen til f.eks. en ny organisationsstruktur.

En måde at håndtere dette på som leder er at skabe en stærk fortælling i organisationen omkring behovet for udvikling og vækst ved at udvide vores forståelse af begrebet vækst. Der er i dag en tendens til, at man automatisk kun tænker i økonomisk vækst. Vækst skal i fremtiden forstås bredere, så det ikke alene tillægges et økonomisk fokus men også kan forstås som f.eks. bidrag til verden, bidrag til samfundet eller moralsk vækst. Den fælles fortælling, omkring hvorfor vi er her, og hvad vi laver sammen, skal være inspirerende og motiverende for alle i organisationen og ikke kun aktionærerne.

Der findes ikke stabile livsformer, som er statiske (ikke flytter sig). Der findes kun stabile livsformer som vokser, og det gælder alt i verden. Der findes derfor heller ikke en statisk løsning på det ledelsesmæssige paradoks. Stabilitet skabes, når organisationer og ledere evner at balancere kravet om udvikling og vækst og samtidig sikrer, at alle kender og forstår det fælles formål i en grad, der skaber den (livs-)nødvendige stabilitet. Det er måske lederens største udfordring men også det, der gør det spændende at være leder.

Tid til refleksion:

  • Hvad er jeres fortælling om vækst i din organisation?
  • Hvordan er balancen mellem vækst og stabilitet?
  • Er I opmærksomme på medarbejderes ofte meget forskellige behov i forbindelse med forandring?
  • Hvordan oplever du personligt at være i en forandringsproces?

Kilder:

Bastian, Peter. 2011. Mesterlære. En livsfortælling. Gyldendal.

Byrnit, Jill. 2006. Mennesket i en omstillingsfanatisk kultur. Fra Stress – et vilkår i det moderne arbejdsliv? S. 97-124. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.