At være introvert i en ekstravert verden

Helle Laursen d. 29. marts 2012

Mindst en tredjedel af de mennesker, vi kender, er introverte. Måske er du selv introvert, måske er din nærmeste kollega, din medarbejder, din leder, din partner eller dit barn. Introverte er dem, der foretrækker at lytte fremfor at tale, at læse fremfor at feste; der er innovative og kreative men ikke kan lide at fremhæve sig selv; der foretrækker at arbejde selv fremfor at brainstorme i grupper. Selvom de ofte bliver kaldt ”stille”, er det de introverte, som vi skylder nogle af de helt store bidrag til samfundet – fra van Goghs solsikker til opfindelsen af PC’en.

Oversete bidrag

Paradoksalt nok har vi som samfund ikke et særligt godt øje for de bidrag som introverte kommer med. Vi lever i et vestligt samfund med et stærkt ekstravert ideal, og det har indflydelse på mange aspekter af vores liv. Det betyder også, at vi på arbejdspladsen går glip af mange ressourcer, fordi vi ikke forstår at integrere og tilpasse os introversion.nnVi vil i de næste par måneder i H2 Consult sætte fokus på introversion og gøre op med nogle af de myter og barrierer, der møder introverte på arbejdspladsen og som betyder, at vi hver dag går glip af mange ressourcer. nnVi starter med at gøre op med fem myter omkring introversion (Harvard Business Review januar 2012):

Introversion myte #1:

At være introvert er det samme som at være genert.nSelvom nogle introverte er generte, er der tilsvarende også nogle ekstraverte der er generte. Der er ingen direkte sammenhæng.

Introversion myte #2:

Introverte er socialt kejtede eller anspændte i sociale situationer.nIgen, selvom det er sandt for nogle introverte, så kan det også gælde ekstraverte og er ikke direkte relateret til introversion.

Introversion myte #3:

Hvis jeg er bange for at tale offentligt, må jeg være introvert.nUndersøgelser viser at angst for at tale offentligt topper på listen over oplevet angst, og over 75 af alle oplever at være meget anspændte, når de skal tale offentligt. Samtidig er mindre end halvdelen af alle mennesker introverte. Igen, der er ingen direkte sammenhæng og det påvirker ekstraverte i samme grad som introverte.

Introversion myte #4:

Introverte har kommunikationsudfordringer og har svært ved at finde ud af, hvad de skal sige.nDette er social angst, ikke introversion. Hvis man dykker ned i undersøgelser omkring social angst, finder man ikke referencer til introversion som årsag.

Introversion myte #5:

Hvis du agerer som en ekstravert, kan du ”overvinde” introversion.nDer er ingen grund til at ”overvinde” introversion eller at forsøge at være noget andet end det man er. Det virker ikke troværdigt på andre mennesker, og dræner for energi. Introversion er simpelt hen en naturlig præference og introverte har mange styrker pga. af netop det.nnHvad er så introversion?

Introversion er en generel præference for at være alene eller i små grupper, som kommer alene fra det faktum, at introverte får energi fra deres ”indre verden” af tanker, ideer, reflektioner og erindringer. Med andre ord; introverte foretrækker at tænke i deres hoveder fremfor at tænke højt.

Ekstraverte får til gengæld deres energi fra at være i den ”ydre verden” af mennesker, steder og ting. De tænker højt og får energi fra at være omkring store grupper af mennesker. For introverte er det drænende at være i en stor gruppe, og de har derfor brug for tid til at ”genoplade” efter at have været til et socialt arrangement eller i en større gruppe.nnNæste gang vil vi tage fat på følgende emne:

  • Myten om det karismatiske lederskab

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kilder

”Quiet. The power of introverts in a world that can’t stop talking.” af Susan Cain, Crown Publishers, 2012nHarvard Business Review, artikler af Lisa Petrilli, 2012