Har I leder-betændelse?

Helle Laursen d. 19. december 2011

De fleste ledere ved, at det ikke er god ledelse at flyve solo. Men det sker alligevel alt for tit, at en leder, der – med sin større erfaring, viden eller færdigheder – erklærer sig selv til at være den bedste problemløser, og glemmer at bede om input fra medarbejderne.n n Lige så farligt er det, når medarbejderne overlader ansvaret for problemløsningen til lederen og glemmer at videregive vigtige informationer, der kan føre til den bedste beslutning.

Fænomenet kaldes ”leder-betændelse”; når en leder påtager sig hele ansvaret for problemløsningen, og når medarbejderne vælger ikke at påtage sig en del af ansvaret.

Slip ansvaret

En leder, der kaster sig over et kompliceret problem, bør altid samarbejde med medarbejderne om at løse det. Hvor der er flere forskellige indfaldsvinkler til en problemstilling og dermed løsningsmuligheder, er det den bedste vej mod holdbare beslutninger.

Selvfølgelig er det ikke alle beslutninger, der skal træffes i fællesskab. Det kan ikke anbefales, at man stemmer om tingene, når der skal træffes forretningskritiske beslutninger. I disse tilfælde er den endelige beslutning ene og alene lederens.

Undgå solo-flyvning

Den bedste udnyttelse af de faglige kompetencer i organisationen samt det optimale samarbejde opnås ved at være meget konsekvent omkring inddragelse. Det er derfor vigtigt at signalere, at alle medarbejderes bidrag i en beslutningsproces er værdifulde, og man skal som leder kommunikere, at man sætter pris på alle bidrag, selvom alle bidrag ikke nødvendigvis bliver afgørende i sidste ende. På denne måde undgås den værste ledelses-betændelse.nnn

  • Er det kun ledelsen, der tager ansvar for at træffe beslutninger hos jer?
  • Er I gode til at samarbejde, og tager alle et ansvar?
  • Har I fokus på hvilke faglige og personlige kompetencer, der er i organisationen, og udnytter I dem i beslutningsprocessen?

Så hvis du kan genkende noget af dette, så gør det til dit nytårsforsæt at komme af med leder-betændelsen i jeres organisation i 2012.nnMed ønsket om en glædelig jul og spændende nytår …