Hvad er det der gør, at nogle ledere ser ud til at blive stærkere af modstand, mens andre vælter? Begrebet resiliens er ikke traditionelt blevet anvendt i relation til ledelse, men det kan måske bidrage til at gøre os klogere på, hvad der adskiller de gode og de helt excellente ledere, og hvordan vi bliver bedre til at håndtere pres.
Hvad er resiliens?
Resiliens kan forstås som modstandskraft i situationer, hvor man er under stærkt pres. Men det er mere end det. Begrebet har traditionelt været anvendt til at beskrive, hvad det er, der gør, at nogle børn trods hårde opvækstbetingelser bliver relativt velfungerende, mens andre bukker under.
Forsvaret har også haft fokus på resiliens i deres arbejde med at forebygge posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) blandt hjemvendte soldater. Men hvad kan vi lære om resiliens, som ledere kan have gavn af i deres lederrolle?
Hvorfor er resiliens relevant?
Der er ingen tvivl om, at ledere er kommet under et stigende pres for at vise resultater og skabe forandringer i et stadigt større tempo i en kompleks omverden. Under finanskrisen er der mange ledere, der har skullet forholde sig til kriseledelse. Mange af disse har hidtil kun oplevet gunstige vækstbetingelser i deres karriereforløb, hvilket gør dem uforberedte på modstand og krise.
At skulle finde den indre styrke til at lede en virksomhed og en gruppe medarbejdere gennem en krise har for mange ledere vist sig at være en sværere opgave end først antaget. Mange har også fundet ud af, at traditionelle lederegenskaber som analytiske evner og rettidig omhu ikke har været tilstrækkeligt i de krisesituationer, der med relativt kort tidshorisont, har skullet håndteres. Og hvor nogle ledere oplever at være kommet personligt styrket ud af krisen, så har andre ar på sjælen og føler sig i dag mere sårbare under pres.
Bliv mere resilient
Forskning i resiliens viser, at forskellige personer udsat for det samme pres reagere vidt forskelligt. Man har også fundet ud af, at der er nogle faktorer, der har en positiv sammenhæng med resiliens som f.eks. visse personlighedstræk, kvaliteten af de nære relationer, selveffektivitet, mm.
Endnu mere interessant er det dog, at man i dag ved, at resiliens er et dynamisk begreb og ikke en fast tilstand. Resiliens er heller ikke medfødt men kan udvikles og forstærkes henover et livsforløb, hvilket giver nogle rigtig spændende perspektiver i relation til udvikling af ledere i fremtiden.
Man kan bruge erfaringerne fra resiliensforskningen til at sammensætte effektive udviklingsforløb for ledere men også til at udvikle ledertalenter ved bl.a. at træne dem i at løse risikofyldte opgaver under kontrollerede omstændigheder.
Spørg dig selv eller brug spørgsmålene nedenfor, mens du tænker på en leder eller mentor, som du har stor respekt for: Hvordan håndtere du/de en krisesituation, og hvad kan du evt. lære omkring resiliens, som du kan anvende i din egen udvikling?
- Hvornår oplevede du sidst modstand, en konflikt eller et nederlag, som du synes var overvældende?
- Hvad skete der?
- Var det en pludselig og uventet eller gradvis og følelsesmæssig dræning for energi?
- Hvilke ”overlevelsesstrategier” forsøgte du at anvende?
- Hvor effektive oplevede du, de var?
- Oplever du, at du er kommet dig helt efter denne begivenhed? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Hvad har du evt. lært af begivenheden?
- Hvilke andre måder – udover begivenheden, hvordan du håndterede den og udfaldet af den – kunne have lært dig det, du lærte?
- Hvis du skulle vurdere dig selv lige nu med begivenheden bag dig, tror du så, at du er blevet modnet af den, er du tilbage i din ”normaltilstand”, eller er du blevet mere sårbar og føler dig lidt dårligere rustet end tidligere?
Kontakt H2 Consult, hvis du vil høre mere om resiliens i en ledelsesmæssig kontekst, og hvordan man hos jer kan styrke resiliensen