Det sidste år har betydet store udfordringer og store omvæltninger for de fleste virksomheder. Markedsbetingelserne ændrede sig nærmest fra den ene måned til den anden og flere af kunderne og leverandørerne har ikke overlevet krisen. Måske fik de ikke rettet til i tide, eller måske var virksomhedens mission bare ikke bæredygtig nok til at stå distancen i krisetider.
I mange virksomheder har reaktionen på de ændrede markedsbetingelser været at indføre midlertidig kriseledelse, hvor planlægningshorisonten er reduceret til et kvartal – eller måske kun en måned afhængig af presset på likviditeten. Alle unødvendige omkostninger er fjernet, og organisationen er blevet skåret til.
Men ingen virksomheder overlever på sigt uden en klar retning, så det er tiden til at få støvet de gamle strategiplaner af og tilpasset dem til den nye virkelighed. I nogle brancher er det nødvendigt at lave helt ny strategi, men i de fleste tilfælde er det en revurdering af den hidtidige strategi, der er opgaven.
Uden mål ingen vej
Al strategiudvikling starter med en vision, og det er uden tvivl her mange mødes af den første udfordring. For med den grad af usikkerhed omkring markedssituationen i den kommende strategiperiode kan det være fristende at forblive i kortsigtsfokus og tage ét år af gangen. nDet er dog visionen, der både samler organisationen omkring et fælles mål og skaber fremdrift og optimisme. Alle ønsker at være en del af en større succes – også selvom målepunkterne for succes er ændret. Det er stadig succesen, der giver stolthed og bidrager til fællesskabsfølelse i organisationen.
Involvering af medarbejderne
Det er vores grundlæggende antagelse, at vi som individer kun opbygger en egentlig forpligtelse overfor løsninger på vores problemer, hvis vi selv finder løsningerne – og derved kommer til at eje dem lige så meget, som vi ejer problemerne.
En strategi bliver derfor ikke vedrørende for dem, der skal realisere den, med mindre de selv har været involveret i udarbejdelsen af de handlingsplaner, der specificerer, hvilke skridt der skal tages af alle i organisationen i det kommende år for at komme nærmere opnåelsen af de fælles mål.
Husk at den bedste måde at forudse fremtiden på, er at skabe den selv. God arbejdslyst.
Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan I kan lave et realitetscheck af strategien ved hjælp af strategianalysen ValuePerform