Stressede medarbejdere og øget sygefravær får stadig flere virksomheder til at sende deres medarbejdere på stresskurser. Disse kurser mødes dog i stigende grad af kritik fra fagfolk, som bl.a. påpeger, at der på stresskurserne primært er fokus på, hvordan symptomerne på stress dæmpes frem for, hvordan man kan forebygge de problemer, der er den bagvedliggende årsag. Dette kan i værste fald forværre situationen.
Forskellige stress signaler
Ligeså forskellige som vi er som personer, lige så forskellige stress signaler udsender vi. Der er også stor forskel på, hvor tydeligt vi udsender signaler på stress. Nogle typer af medarbejdere udsender meget tydelige stress signaler, mens andre har en evne til at skjule stress signalerne i en sådan grad, at deres kolleger og leder ikke opdager signalerne, før det ender i en sygemelding.
Hos H2 Consult er vores fokus at sætte ledere og kolleger i stand til at identificere stresssignalerne så tidligt som muligt med udgangspunkt i de forskellige persontyper og deres karakteristika. På den måde kan man fange problemet i tide, før det resulterer i stressede medarbejdere og sygefravær.
Tidlig stressforebyggelse
”Mennesker skal behandles forskelligt, hvis de skal behandles ens.”
Ligesom vi som personer udsender forskellige signaler på stress, er det også vidt forskellige faktorer, der fremkalder stress. For nogen vil tæt kontrol, begrænset handlefrihed, samt manglende sammenhæng mellem mål og midler være stressfremkaldende, mens det for andre handler om et uvenligt arbejdsklima eller underliggende personkonflikter.
Gennem en større forståelse for de forskellige persontyper og deres ideelle arbejdsbetingelser er det muligt at forebygge negativ stress i organisationen.
Både individuelle forløb og kurser
Hos H2 Consult afholder vi kurser for ledere og medarbejdere, der efterfølgende sætter deltagerne i stand til ikke kun at identificerer de forskellige persontypers stresssignaler men også at kunne skabe de rette arbejdsbetingelser for de enkelte typer, så stress helt undgås. Alle kurser målrettes den enkelte virksomheds eller afdelings specielle problemstillinger.
Vi arbejder også med individuelle forløb med henblik på, at medarbejderen får værktøjer og rådgivning omkring håndteringen af egen stress.
Kontakt os for nærmere information.