Trim virksomheden til salg

Helle Laursen d. 1. april 2006

Ifølge de officielle tal står 50.000 danske virksomheder overfor generationsskifte i de kommende 5 år. Men som situationen ser ud i øjeblikket, så er der langt flere sælgere end købere. De salgbare virksomheder er de virksomheder, der stadig evner udvikling og vækst.

En salgbar virksomhed

En salgbar virksomhed er en virksomhed, hvor ejeren i god tid er gået i gang med at trimme virksomheden, så den er attraktiv for en kommende køber. Ved en attraktiv virksomhed forstås en virksomhed, der ikke har stoppet udviklingen af virksomheden, dens produkter og medarbejdere, fordi ejeren ikke ønsker at investere mere i virksomheden. En attraktiv virksomhed kan vise, at den evner at skabe vækst – og det handler ikke om 5 år gammel vækst.

Udvikling frem for afvikling

Mange virksomhedsejere vælger at drosle ned de sidste år af deres arbejdsliv, men det klare og entydige råd er tværtimod at sørge for, at der hele tiden skabes resultater, der kan understøtte billedet af en virksomhed i udvikling. Ellers skal man hellere sælge sin virksomhed i tide, mens man endnu har energien til at skabe fremdrift.

Gør virksomheden klar til salg

I en salgssituation har det stor betydning for køber, at der foreligger en virksomhedsplan, der viser noget om virksomhedens strategiske position; hvad er dens interne styrker og udviklingsområder og hvad er positionen på markedet. Og ikke mindst: Hvad er den langsigtede strategi for virksomheden, der skal skabe de fremtidige resultater? En virksomhedsplan gør det lettere at argumentere for virksomhedens reelle værdi, idet den ikke kun synliggør værdien af de nuværende aktiviteter, men hjælper køber til at danne sig et billede af den fremtidige værdi af de nuværende aktiviteter.

H2 Consult har stor erfaring i at arbejde med trimning af virksomheder, der står overfor et kommende generationsskifte.

Kontakt os for nærmere information.

Læs mere om hvordan vi har løst lignende opgaver for vores kunder:

Udarbejdelse af virksomhedsplan

Gennemførelse af strategidag

Glidende lederskifte i generationsskiftevirksomhed